Bumbleride
De bedste Løbevogne på Markedet
Bumbleride er en amerikansk producent, der fremstiller løbe- og klapvogne i den bedste kvalitet. Et Brand der så dagens lys i år 2004 og med en filosofi om, at det skal være let og sjovt at tage dit barn med på hjul ud i den store verden.
Virksomheden har gjort en dyd ud af at fremstille løbe- og klapvogne, der både kan bruges i ujævnt terræn og på almindelige veje og stræder. Kort og godt står Bumbleride for en kombination af et skønt ergonomisk design, sammenholdt med en social ansvarlighed - og med stor omtanke for miljø. En særdeles vigtig sammensætning der gør, at firmaet på få år er vokset til at blive en af de største spillere på markedet.
Det er en rigtig dejlig fornemmelse at vide, at de ved fremstilling med genanvendelige materialer, holder enorme mængder plasticflasker væk fra jordens og havenes lossepladser.
Smarte Jogging og Løbevogne
Det skønne mærke består af tre type vogne, hvoraf den ene er en tvillingevogn.
Bumbleride Indie klapvogn, Bumbleride Speed klap- og løbevogn og Bumbleride Indie Twin klapvogn.
De er alle tre terrængående vogne, som er perfekte til den aktive familie. Det er lette vogne, der kan bruges fra dit barn er ganske lille, og indtil det ikke længere har brug for en klapvogn. Det er kompakte vogne med lette rammer og smarte låsemekanismer, der gør dem hurtige at klappe sammen for transport.
Det betyder, at de på ingen tid kan lægges i bagagerummet og tages med ud til skov eller strand, hvis du har brug for motion og frisk luft sammen med dit barn. Det er en lise til sjælen for alle!
Miljøvenlige Klap- og Løbevogne
Er du miljøbevidst og tænker på omgivelserne dit barn kommer til at færdes i som voksen, kan du med sindsro kigge nærmere på en Bumbleride klapvogn.
På alle Bumbleride vogne er det udvendige stof fremstillet af særlige genbrugsmaterialer, der på en naturlig måde regulerer temperaturen og absorberer fugt, ligesom det indvendige stof er fremstillet af 50% slidstærkt bambus kulfibre. Stoffet er blødt og slidstærkt og derfor rigtig behageligt at være i berøring med. Det er en vigtig detalje at have med i sine overvejelser, når der skal sidde et lille barn i vognen i mange timer og ofte igennem flere år.
Brandet har, ud over at fremstille meget funktionelle vogne, også formået at give vognene nogle flotte moderigtige farver, der til stadighed følger tidens trend.
Bumbleride er beviset på, at forældre ikke behøver at gå på kompromis med personlig stil og komfort.