Jakker

Henter produkter
Henter produkter
-{{ discountPercentage | number: 0 }}% {{text.PINOLINO_ICON_10Y_WARRANTIE}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}
{{discount | currency_format_decode}}

Jakker til børn


En god jakke til det meget omskiftelige danske vejr er et must. Her på siden har vi samlet de allerbedste kvalitets jakker til dine børn. Præcis hvad dit guld fortjener

Børnejakker i alderen 0-10 år


Der er flere ting man skal overveje, når man skal købe ny jakke til sit barn.

En jakke skal først og fremmest være praktisk og funktionel til det meget omskiftelige danske vejr, men den skal bestemt også være smart. Vores børn ved nemlig godt, hvad de kan lide og de tager ikke bare hvad som helst på.

For det andet. Børn vokser, og de vokser hurtigt.

Derfor er det godt for både økonomien og miljøet, hvis jakken til dine børn kan blive brugt i så lang tid som muligt. Selvfølgelig skal den ikke føles som et telt at have på, men skal du købe ny jakke til dine børn, så vælg en lidt større størrelse. På den måde kan barnet vokse, uden at du behøver at investere i en ny allerede før sæsonen er ovre.

Jakker fra de bedste varemærker på markedet


Hos Lillelykke har vi nogle af allerbedste varemærker på markedet, så om du er på jagt efter en vinterjakke fra Molo, Wheat, Petit by Sofie Schnoor, en termojakke fra Hust & Claire eller måske en overgangsjakke fra MINI A TURE, så finder du den hos os.

Vi bestræber os på, at vores udvalg af jakker er i allerhøjeste kvalitet, så derfor har vi valgt kun at have kvalitetsmærker på vores webshop. For os er det nemlig vigtigt, at børnenes jakker kan bruges igen og igen. På den måde kan de senere gå i arv til andre børn, der kan få samme fornøjelse af dem. Det er godt både for privatøkonomien, men også for miljøet og den klode, som vi efterlader til vores børn.

Hos Lillelykke finder du bl.a. mærker som Petit by Sofie Schnoor, Fred’s World, Müsli og Christina Rohde.

Sommer-, vinter- og overgangsjakker


Danmarks meget omskiftelige vejr betyder, at vores børn ikke kan nøjes med den samme jakke året rundt. Om vinteren skal de helst have en vinterjakke, der kan holde dem varme - selv når der er minusgrader udenfor. Om sommeren skal de have en let sommerjakke, der kan bruges på de kølige sommeraftener eller de mere kølige sommerdage.

Om foråret og efteråret er det nødvendigt med en overgangsjakke, der er funktionel til de måneder, hvor det svinger lidt mellem det kolde og det varme vejr.

Børnene ved godt hvad de vil have


Børnene ved selvfølgelig gerne hvad de vil have, når det kommer til valget af jakke. De inspireres af de voksne, deres søskende og deres kammerater i skolen eller i børnehaven.

Vi lever i en tid, hvor selv de helt mindste børn har en skarp mening omkring, hvordan man ser ud, hvilke farver der er smarte og hvilke snit der er spændende. De ser, hvordan deres søskende og forældre har en mening omkring stil og farver, og de vil gerne gøre det samme. Det resulterer i børn med deres egne meninger omkring farver, mønstre og stil, når det kommer til deres overtøj.

De har mærkerne selvfølgelig taget højde for. Du finder derfor jakker i alverdens snit, mønstre og farver, som børnene vil elske. På den måde kan dit barn få en jakke, som han eller hun vil elske at gå i, fordi den er lige præcis sådan som barnet har forestillet sig.

Smart, praktisk og anvendelig


Men bag de smarte snit, de flotte farvestrålende mønstre og de spændende detaljer har mærkerne selvfølgelig også taget højde for forældrenes behov.

Uanset om barnet går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller i skole, så skal der løbes, der skal leges og der skal udforskes. Derfor betyder det rigtig meget for forældrene, at barnets jakke holder til lidt af hvert i det daglige.

Jakken skal derfor være praktisk, så den kan holde til både regn, sne, blæst og solskin. Den skal kunne holde dit barn varm i kulden, være modstandsdygtig overfor blæst og så skal den lade dit barn ånde gennem stoffet, når solen dukker frem mellem skyerne, så de ikke bliver svedige, når der løbes rundt på legepladsen.

Aftagelig hætte, og hvor mange lommer?


Andre ting du kan overveje er om, der skal være hætte på jakken og om der skal være lommer. Der kan være omstændigheder, der gør, at en hætte giver god mening. Omvendt kan der være aktiviteter, hvor det er en fordel at hætten kan tages af. Her giver det god mening at vælge en jakke med aftagelig hætte.

Er det relevant for dit barn at have lommer i jakken? Mange børn kan godt lide at samle på sten eller lignende, og så er det praktisk med lommer. Det kan også være, at det skal være muligt for barnet at opbevare sine vanter, nøgler eller måske sin mobiltelefon.

Jakkerne fra MINI A TURE kommer fx med magnetiske lommer, således de “automatisk” lukker - det synes vi er ret smart!

Vi fører et stort udvalg af Wheat Vinterjakker hvor du finder en masse praktiske egenskaber samtidig med kvaliteten er i top.

Vind- og vandafvisende jakker


I det danske klima, hvor vi hele året rundt kan risikere at løbe ind i et regnskyl, er det afgørende med en jakke, som er både vind- og vandafvisende.

Langt de fleste jakker til børn i dag er allerede vandafvisende, men vær opmærksom på, at barnets vinterjakke gerne skal være ekstra modstandsdygtig overfor vand. Om vinteren er det ligeledes afgørende at jakken har tapede sømme, så man undgår at vand fra regn, sne eller slud alligevel trænger ind.

Skal du være helt sikker på, at jakken kan modstå det meste regn, så skal du vælge en jakke med et vandsøjletryk på mere end 5000 WP, men allerhelst et vandsøjletryk på 8000 WP. Et vandsøjletryk på 8000 WP eller derover kan klare kraftig regn i få timer eller lidt regn over længere tid.

På den måde er du sikker på, at dit barn kan holde sig tør, når han eller hun opholder sig ude i længere tid i børnehaven eller i skolen.

Åndbarheden er vigtig


En anden ting, som er vigtig at tænke over, når du skal vælge ny jakke til dit barn er jakkens åndbarhed. Dit barn er fyldt med energi, og der skal helst ske noget. Uanset årstid, så skal der leges, løbes og hele tiden udforskes.

Det er derfor vigtigt, at dit barn ikke på nogen måde bliver begrænset af jakken, hverken af hensyn til vægt og størrelse eller af jakkens åndbarhed.

Jo bedre åndbarhed en jakke har, jo bedre mulighed har dit barn for at ånde gennem stoffet, når der leges og der løbes hurtigt. En høj åndbarhed forhindrer nemlig at sved og kondens bliver dannet under stoffet. På den måde undgår du, at barnet bliver våd af sved - og dermed også kold - når der løbes rundt på legepladsen eller i skolegården.